
Åbent Hus i Familie Loungen – Torsdag d. 16. oktober 2025
09.10.2025 08:52
I efterårsferien inviterer vi hele familien til en hyggelig og aktiv dag i Familie Loungen på Brøndby Stadion. Vi åbner dørene kl. 10:00 til kl. 14:00 og håber, at I har lyst til at kigge forbi.
Programmet byder på en masse spændende aktiviteter og forhåbentligt tørvejr.
Se tidsplanen for programmet nederst i artiklen.
Oplev herre- og kvindeholdet
Følg med når både herre- og kvindeholdet træner. Du kan også købe et autografkort, måske du er så heldig at møde din yndlingsspiller mellem 12:00-13:00.
Jugadores – pannaturnering
Jugadores sørger for rigtig god stemning nede i solgården fra kl. 10:30. Tilmeld dig via linket her og deltag i en fed pannaturnening og mulighed for flotte præmier.
Udendørs leg og bold
Prøv kræfter med vores oppustelige fodboldbane, skyd på dartskive med bold eller hoppe løs i hoppeborgen.
Hygge i pergolaen
I den opvarmede pergola kan du spille brætspil, være kreativ med tegning og klip, eller få udleveret en oversigt til fodboldskattejagten rundt om stadion.
Gaming og sjov indendørs
Indenfor har du både mulighed for at spille det helt nye EA FC26 eller tage et slag bordtennis eller fodbold i vores boldbur.
Brøndby-quiz for hele familien
Vi har lavet en Brøndby-quiz, som du har mulighed for at besvare igennem hele dagen og indleverer du den inden kl. 13:30, deltager du i lodtrækningen om en præmie fra Brøndby Shoppen.
Minibar med lækkerier
Vi byder på lune pølsehorn, snacks og både kolde og varme drikke – perfekt til en pause mellem aktiviteterne.
Vi glæder os til at se dig og din familie til en dag med masser af grin, bold og fællesskab i Brøndby IF’s Familie Lounge.
Åbent Hus – Program – Fodboldaktiviteter for børn og unge
- Kl. 10:00 – Velkommen til Familiezonen
- Kl. 10:00 – Rundvisning på Brøndby Stadion (forbeholdt Brøndby Junior, kræver tilmelding)
- Kl. 10:30 – Jugadores, pannaturnering (alle kan deltage, men kræver tilmelding)
- Kl. 11:00 – Rundvisning på Brøndby Stadion (forbeholdt Brøndby Junior, kræver tilmelding)
- Kl. 11:00 – Superliga-truppen træner
- Kl. 13:00 – A-Liga-truppen træner
- Kl. 14:00 – Tak for i dag