Steve Cooper: Meget tilfreds med sejren

09.11.2025 22:31

Det blev til en 2-0-sejr på Brøndby Stadion, da vi søndag aften tog imod FC Nordsjælland på Vestegnen.

Efter kampen var det selvsagt en tilfreds cheftræner, der satte ord på hjemmebanesejren.

- Jeg er meget tilfreds med sejren. Det var virkelig vigtigt at kunne give fansene en stærk præstation. Jeg synes, det var en akavet start på kampen, hvor vi holdt fast i den defensive plan, men der var enkelte ting, vi faldt ned på, så de fik nogle chancer, vi selvfølgelig ikke ville give dem. Luis Binks havde blandt andet en flot clearing på stregen.

- Men vi fik stabiliseret os og scoret de to mål, og i anden halvleg synes jeg, at vi var virkelig gode til at kontrollere kampen. Vi ville gerne have det tredje mål, og det burde vi have fået med vores chancer efter pausen, men generelt gjorde vi det godt i dag, fortæller cheftræner Steve Cooper.

Se hele interviewet med cheftræner Steve Cooper på Brøndby TV.