
Steve Cooper: En misset mulighed
23.11.2025 13:59
Søndag blev det til et 1-0-nederlag i Parken mod FC København efter en straffesparksscoring af værterne.
Cheftræner Steve Cooper var selvsagt skuffet efter kampen.
- Vores modstander spillede direkte i første halvleg, som vi håndterede fint. Jeg synes egentlig, vi fik vendt det lidt mere til vores fordel. I første halvleg kom vi i nogle rigtig fine positioner, men vi må være ærlige og sige, at vi blev for forhastede og tog forkerte beslutninger, så vi ikke blev farlige nok. Det var frustrationen i første halvleg.
- I anden halvleg tog vi for meget tempo ud af spillet og gav bolden væk for meget. Vi spillede ikke fremadrettet nok. Vi gjorde ikke nok med bolden. Vi kom bagud, og så skiftede kampbilledet, hvor de gik dybere, mens vi fik lidt mere intensitet i spillet. Benjamin havde en god chance, men udover det, så skabte vi ikke så meget.
- Det skal vi tage ejerskab af. Det var en misset mulighed - det er der ingen tvivl om. På en anden dag, hvor vi havde været på det niveau, vi gerne vil være på, kunne det have været meget anderledes. Men sådan var det ikke, og det var på grund af os. Det er frustrerende, fortæller cheftræner Steve Cooper.



