Divkovic: En speciel aften for mig

09.11.2025 22:30

Søndag aften tog vi tre point på Brøndby Stadion med en 2-0-sejr mod FC Nordsjælland i 3F Superligaen.

Til opgøret fik Marko Divkovic anførerbindet, og det betød meget for kroaten at kunne føre holdet på banen på Brøndby Stadion.

- Det har være en speciel aften for mig. At være anfører for første gang for denne klub betyder meget for mig, og at vi så også får de tre point er fantastisk. En fantastisk aften for mig, fortæller Marko Divkovic, der kommer ind på kampens forløb.

- Jeg synes, at vi havde kontrol over kampen. Jeg havde måske også 2-3 chancer mere, hvor jeg burde have scoret. Jeg synes, at vi spillede en rigtig god kamp, og drengene arbejdede stærkt derinde i dag. 

- Det er dejligt at score. Specielt nu, hvor jeg spiller længere oppe på kanten. Nu bliver det også forventet af mig, at jeg er med til at score målene, så det er dejligt at kunne gøre det og hjælpe holdet, fortæller Marko Divkovic.

Se hele interviewet med Marko Divkovic på Brøndby TV.