Billetinformation til hjemmekampen mod FC Fredericia

11.11.2025 10:19

Billetsalget til kampen mod FC Fredericia har været midlertidigt suspenderet som følge af kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans ovenpå opgøret i Odense.

Kendelsen lød som bekendt på lukkede afsnit på Sydsiden til den netop overståede kamp mod FC Nordsjælland samt til den kommende hjemmekamp mod FC Fredericia mandag 1. december kl. 19.00.

Stemningsafsnittet (S126-S129) er lukket til kampen mod FC Fredericia. Billetter og sæsonkort i disse afsnit er derfor blevet annulleret.

Det betyder, at:

• Sæsonkort i disse afsnit er frigivet til den specifikke kamp

• Eventuelt trukkede billetter er annulleret

• Købte billetter refunderes automatisk – pengene bør være tilbage inden for 7 hverdage

Alle billetter og sæsonkort uden for de nævnte afsnit til kampen er stadig gyldige og kræver ingen handling.

Sæsonkortholdere på Sydsiden Øvre og billetabonnenter på Sydsiden
Har du sæsonkort på Sydsiden Øvre i de lukkede afsnit - eller et billetabonnement til Sydsiden - kan du til kampen mod FC Fredericia trække en billet på enten Sydsiden eller Nordtribunen, så længe der er ledige pladser.

Vi beklager de gener, som ændringerne måtte medføre for de berørte fans. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på [email protected].

Der er nu åbnet for kampen igen, og man kan trække eller købe sin billet her.