
Unge fra Turning Tables har fotograferet stemningen på kampdage gennem sæsonen
29.05.2025 07:00
Gennem hele denne sæson har børn og unge fra Turning Tables Brøndby Strand taget stemningsbilleder i forbindelse med vores hjemmekampe på Brøndby Stadion.
Her har børnene gået rundt med deres kameraer og fanget små øjeblikke i de forskellige fanzoner, ligesom de har taget billeder af stemningen på tribunerne under kampene.
Se et galleri af Turning Tabels flotte billeder nederst i denne artikel.
Oplev børnenes billeder i pop-up udstillingen på ARKEN
Tidligere på måneden lancerede vi i samarbejde med ARKEN Museum for Samtidskunst en pop-up udstilling, og i den forbindelse kan man også opleve børnenes portrætter af vores herre- og kvindespillere.
Eksempelvis blev børnenes portrætbilleder brugt i en større portrætartikel af Yuito Suzuki tidligere på foråret.
Udstillingen på ARKEN varer frem til 9. juni, og du kan få 25 % rabat på entré som enten sæsonkortholder, billetabonnenet eller medlem af Brøndby Junior. Medlemskab skal blot vises ved indgangen.
Øvrige Brøndby-fans kan få 15 % rabat på entrébilletten. Her vælger man blot de ønskede billetter online og tilføjer BIF15 i kampagnekode-feltet.