Sæsonens sidste U18-klubaften: Udendørs konkurrencer, grill og fællesskab

22.05.2025 07:00

Torsdag 5. juni inviterer vi til sæsonens sidste U18-klubaften i Brøndby IF - en aften fyldt med sjove udendørs aktiviteter, konkurrencer med præmier, god stemning og ikke mindst gratis grillpølser til alle fremmødte.

U18-klubaftenen er for alle unge Brøndby-fans mellem 13 og 17 år, og vi glæder os til at samle jer én sidste gang inden sommerferien til et par hyggelige timer i fællesskabets tegn.

Aftenen byder på forskellige udendørs konkurrencer med fede præmier på højkant, ligesom vi tænder op i grillen, så vi kan slutte sæsonen af med en stadion-platte.

Arrangementet foregår som altid ved Familie Lounge på Brøndby Stadion fra kl. 17:00 - 19:00, og det er gratis at deltage.

Tilmeld dig U18-klubaften her.

Vi glæder os til at se en masse unge Brøndby-fans til en aften med fællesskab, sjov og masser af blå-gul energi!