
Brøndby IF og Betano indgår hovedpartnerskab
13.05.2025 08:00
Brøndby IF har indgået et treårigt partnerskab med Betano - et af verdens førende brands inden for online sportsbetting og gaming.
Betano er en del af Kaizen Gaming, som er en af verdens største GameTech-virksomheder. Fra sommeren 2025 bliver Betano hovedpartner og trøjesponsor for Brøndby IF’s Superliga-hold.
Ole Palmå, administrerende direktør i Brøndby IF, fortæller her om det nye hovedpartnerskab:
- Dette er ikke bare en vigtig kommerciel aftale - det er et strategisk partnerskab med et brand, der matcher vores ambitioner. Gennem de seneste måneder har vi haft en åben dialog med Betano om, hvordan et samarbejde kunne se ud, og vi har i den grad fundet fælles fodfæste. Vi er derfor meget tilfredse med aftalen og partnerskabet, der løber frem til sommeren 2028.
- Betanos moderselskab, Kaizen Gaming, er en international aktør med en dokumenteret ansvarlig tilgang til spil. De er til stede på 19 markeder og har partnerskaber med anerkendte klubber og organisationer - herunder Aston Villa, River Plate, SL Benfica, FC Porto og Sporting CP samt UEFA for Europa League, Conference League og var det ligeledes også til EURO 2024. Det er vigtigt for os, fordi det taler til den ansvarlighed og professionalisme, som vi er fælles om.
Julio Iglesias, Chief Commercial Officer hos Kaizen Gaming, fortæller om partnerskabet med Brøndby IF:
- Vi er meget begejstrede for dette nye partnerskab med Brøndby IF. Det er ikke kun vores første i Danmark, hvor Betano blev lanceret så sent som sidste år, men også vores første i hele Skandinavien. Brøndby IF har en af de stærkeste fortællinger og fodboldkulturer i Danmark, og de har fostret nogle af Danmarks største fodboldlegender og har en fantastisk passioneret fanbase. Vi ser derfor vores partnerskab som noget andet og mere end et traditionelt sponsorat. Brøndby IF’s ambitioner stemmer overens med dem, vi har i Kaizen Gaming og Betano. Vi ønsker at være en partner, der bidrager til Brøndby IF’s fortsatte udvikling som en af Skandinaviens førende fodboldklubber.
Betano vil med sit partnerskab bidrage til Brøndby IF’s CSR-indsats i lokalsamfundet, da Betano altid bruger sine sportspartnerskaber til fælles CSR-initiativer, der støtter meningsfulde formål.
Martin Sahlertz, Sales & Business Development Manager i Brøndby IF, fortæller lidt om, hvordan partnerskabet skal aktiveres.
- Betanos tilgang ligger i høj grad i tråd med vores vision for, hvordan et moderne partnerskab skal se ud - med fokus på meningsfuldt, branddrevet indhold og digitalt engagement. Sammen ønsker vi at skabe aktiveringer, der ikke kun styrker begge brands, men også fanoplevelsen.