
U17 er danske mestre
14.06.2025 13:22
Med dagens 1-0-sejr mod FC Nordsjælland hjemme på Vestegnen sikrede vores U17-mandsskab fra Brøndby Masterclass det danske mesterskab i U17-Ligaen.
Inden dagens opgør kunne kun FC København nå at blande sig i guldstriden, men med et blågult forspring på fire point og blot to runder tilbage, krævede det som minimum pointtab i begge runder fra de blågule talenter.
Det blev dog ikke tilfældet for U17-mandsskabet, der kunne gøre arbejdet færdigt med én runde tilbage i U17-Ligaen efter sejren mod FC Nordsjælland lørdag eftermiddag.
Forløsningen faldt helt til sidst
Kampen startede noget chancefattigt, hvor den bedste chance i opgørets indledning tilfaldt gæsterne efter et kvarters tid, men Elias Medina stod for en flot redning.
Efter en halv times spil var gæsterne igen tæt på at bringe sig foran, da en FC Nordsjælland-spiller kom fri med målmand Elias Medina, men afslutningen røg forbi mål.
Anden halvleg startede noget bedre for de blågule U17-talenter, der af flere omgange var tæt på en scoring i første halvdel af anden halvleg.
En af de helt store af slagsen tilfaldt Ekene Chukwuani, der afsluttede centimeter forbi mål med godt og vel tyve minutter tilbage af kampen.
Forløsningen faldt dog ikke længere efter, hvor Mathias Schou tog et flot drev ned af siden og lagde en flad bold ind til Elias Broberg, som sparkede de blågule talenter i front og på guldkurs.
Mere kom der ikke i de resterende ti minutter af opgøret, og U17-drengene kunne således lade sig hylde som danske mestre på Bane 5 med én runde tilbage af U17 Ligaen.
Brøndby IF - FC Nordsjælland 1-0
80' Elias Broberg 1-0