Programmet for opstarten 2025/26

16.06.2025 12:30

Torsdag møder spillerne ind til første træningsdag efter sommerferien, og her vil de første par dage bestå af fysiske tests samt løb i Brøndby Skoven.

I denne artikel kan du få overblikket over vores opstartsprogram for sæsonen 2025/26.

Der er lige nu planlagt fire træningskampe i løbet af opstarten, som alle kan streames på Brøndby TV.

Vi lægger ud med at møde Hvidovre IF i deres 100-års jubilæumskamp 28. juni på Hvidovre Stadion, mens vi ugen efter møder Vejle Boldklub hjemme i Brøndby lørdag 5. juli.

Dagen efter er der afrejse til Østrig, hvor den står på træningslejr fra 6. juli til 13. juli, og hvor der spilles to kampe mod henholdsvis østrigske LASK Linz og tyske Hertha Berlin.

Få et overblik over vigtige datoer:

  • 19. juni: Spillerne møder ind
  • 28. juni: Hvidovre IF - Brøndby IF, kl. 14, (Hvidovre Stadion) - find billetter
  • 5. juli: Brøndby IF - Vejle Boldklub, kl. 13
  • 6. juli: Afrejse til træningslejren i Østrig
  • 9. juli: Brøndby IF - LASK Linz, kl. 17 (Østrig)
  • 13. juli: Brøndby IF - Hertha Berlin, TBA (Østrig)
  • 13. juli: Hjemrejse fra træningslejr
  • 21. juli: 3F Superliga-start hjemme mod Silkeborg IF

Der tages forbehold for ændringer i opstartsprogrammet.

Når træningslejren slutter, venter der spillerne nogle dage med træning på træningsbanerne i Brøndby, hvor de sidste detaljer skal på plads, inden vi tager hul på 3F Superligaen hjemme på Brøndby Stadion mod Silkeborg IF mandag 21. juli. Se kampprogrammet her.

Der vil være en håndfuld spillere, som grundet landsholdsopgaver støder til truppen senere hen.

Conference League-kvalifikation
Med bronzemedaljerne følger europæisk fodbold, og her træder vi ind i 2. kvalifikationsrunde til Conference League med første kamp torsdag 24. juli, mens returopgøret spilles torsdag 31. juli.

Lodtrækningen til 2. kvalifikationsrunde finder sted på onsdag 18. juni, hvor vi vil være seedet.