
Kom med bag kulisserne på Brøndby Stadion – særlige rundvisninger for børn i juli
24.06.2025 08:58
Drømmer du om at opleve Brøndby Stadion på nært hold - helt uden for kampdagsrammerne?
I starten af juli inviterer vi igen børn og deres familier til en række særlige rundvisninger, hvor I kommer med helt tæt på hjertet af klubben.
Børnerundvisningen giver et unikt indblik i livet bag kulisserne på Brøndby Stadion. På turen kommer I blandt andet til at:
-
Stå dér, hvor spillerne gør sig klar til indløb og hører 'Jump' brage ud over stadion
-
Sidde i udskiftningsboksen og mærke stemningen tæt på græstæppet
-
Gå gennem loungerne og nyde udsigten over banen fra tribunehøjde
-
Besøge spillernes omklædningsrum, træningsfaciliteter og Players Lounge
-
Se landsholdsvæggen med portrætter af klubbens mange landsholdsspillere gennem tiden
Praktisk information
Rundvisningen varer cirka én time og foregår på dansk. Den starter ved Hovedindgangen/Indgang A, tæt ved Brøndby Shoppen.
Adresse: Indgang A, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby
Pris: 80 kr. for voksne / 60 kr. for børn (4-16 år)
Kontakt: [email protected] ved spørgsmål
Dato og tilmelding
Rundvisningerne finder sted på følgende tidspunkter:
7. juli
8. juli
9. juli
10. juli
Grupperundvisninger for børneinstitutioner eller foreninger
Ønsker I en mere skræddersyet oplevelse, er det også muligt at booke en privat grupperundvisning for op til 30 deltagere.
Disse kan afholdes i hverdagens dagtimer - dog med forbehold for adgang til spillerfaciliteter afhængigt af førsteholdets program.
Kontakt os på [email protected] for booking og nærmere information.