
Vi møder Vikingur Reykjavik i 3. kvalrunde til Conference League
31.07.2025 19:41
Torsdag aften sikrede vi videre avancement i Conference League-kvalifikationen efter en samlet sejr mod Havnar Bóltfelag på 2-1 i anden kvalifikationsrunde.
Efterfølgende besejrede Vikingur Reykjavik albanske Vllaznia Shkodër med samlet 5-4, og det betyder, at vores modstand i 3. kvalifikationsrunde blev islandsk.
Efter lodtrækningen til 3. runde stod det klart, at vi starter på udebane og igen slutter hjemme på Brøndby Stadion. Vi skal derfor en tur til den islandske hovedstad torsdag i næste uge, mens islændingene kommer på besøg ugen efter på Vestegnen til returopgøret.
Torsdag 7. august
Vikingur Reykjavik - Brøndby IF
Torsdag 14. august
Brøndby IF - Vikingur Reykjavik
Vi melder kamptidspunkt ud så snart, det er på plads.
Billetinformation til kampene følger også snarest muligt.