Vi får islandsk eller albansk modstand i en mulig 3. kvalrunde til Conference League

21.07.2025 12:24

Der er netop trukket lod til 3. kvalifikationsrunde af Conference League, som vi avancerer til i tilfælde af en samlet sejr over Havnar Bóltfelag i 2. kvalifikationsrunde.

Her møder vi enten KF Vilaznia fra Albanien eller Víkinur Reykjavík fra Island. 

Da vi blev trukket til sidst, betyder det som udgangspunkt, at såfremt vi avancerer til 3. kvalifikationsrunde, starter på udebane 7. august, mens returkampen spilles på Brøndby Stadion 14. august.

Det endelige kamptidspunkt fastlægges af UEFA indenfor de kommende dage, og vi vil melde nærmere ud på vores platforme, så snart dette er faldet på plads.

Vi melder nærmere ud omkring billetinformation.