Dag 4 på træningslejren i Østrig

10.07.2025 06:47

Vi er nået til den fjerde dag i Østrig, efter vi i går spillede vores første testkamp på træningslejren, som endte med en sejr på 1-0 over LASK Linz.

Der kan findes highlights fra kampen på Brøndby TV.

Dagen i dag står for spillernes vedkommende på et enkelt træningspas i eftermiddag, hvor der trænes intenst igennem - primært for de spillere, som fik færre minutter i gårsdagens kamp.

Derudover er det også mediedag på træningslejren, hvor flere danske medier har taget turen ned til Østrig, og hvor de senere i dag lægger vejen forbi spillerhotellet i Windischgarsten og skal snakke med en lille håndfuld spillere.

Du kan se et lille indslag fra mediedagen på Brøndby TV senere i aften.

Sho Fukuda er stødt til
I mellemtiden er Sho Fukuda stødt til træningslejren i Østrig - det gjorde han i tirsdags, hvor han havde sin første træning med resten af truppen på træningsbanen. 

Sidste kamp spilles søndag
Søndag går turen hjem, men inden vi tager hjem, spiller vi den sidste kamp i Østrig, når vi møder tyske Hertha Berlin kl. 13:30 på Sportstadion Kitzbühel Langau.

Kampen kan streames på Brøndby TV og er åben for tilskuere.