
Brøndby IF forlænger med Lukas Larsen - udlejes til FC Emmen
11.07.2025 08:45
Brøndby IF har indgået en aftale med hollandske FC Emmen om en udlejning af venstrebacken for hele denne sæson.
Samtidig har Brøndby IF og den 19-årige forsvarsspiller forlænget kontrakten, så den nu løber frem til udgangen af 2027.
Lukas Larsen har været med omkring Superliga-truppen i størstedelen af den seneste sæson og fik tilmed sin debut i Oddset Pokalen mod Vendsyssel FF tilbage i september sidste år.