Frederik Birk: Fedt at starte med en sejr

14.02.2025 21:56

Fredag aften tog vi en 4-1-sejr på Brøndby Stadion, hvor vi mod Viborg FF fejrede vores 60-års jubilæum.

Frederik Birk var efter sejren i forårspremieren en glad cheftræner, men pointerer også flere fokuspunkter fra første halvleg, som der skal arbejdes videre på, på træningsbanen.

- Det var fedt at komme afsted med en sejr, og når dagen er omme, så handler det om at vinde, når man dyrker elitesport, og det gjorde vi i dag. Vi gjorde det også med komfortable cifre. Det var ikke alt på præstationen, der var top i dag, det skal vi selvfølgelig have dykket ned i, og så arbejder vi videre med det frem mod kampen mod Vejle.

- Vi kom ud med den ild, som vi havde aftalt vi gerne ville, og det var rigtig fedt at se. Man kunne også mærke det på tribunerne og stemningen, at der skete noget i starten af den her fodboldkamp. Men det er tydeligt at se, at fodboldholdet ikke ligner sig selv efter vi brænder det straffespark, og det skal vi have højnet på, hvis vi virkelig skal angribe den her Superliga, fortæller cheftræner Frederik Birk.

Se hele interviewet med cheftræner Frederik Birk på Brøndby TV.