Programmet for vinteropstarten

19.12.2025 12:20

Truppen er i øjeblikket på juleferie, hvor batterierne skal lades op frem mod opstartens begyndelse i januar. I denne artikel kan du få et overblik over spillernes program i opstarten til forårssæsonen.

Efter juleferien vender spillere og stab tilbage til klubben fredag 9. januar, hvor spillerne skal igennem de sædvanlige konditionstests i klubben. Herefter venter der en træningslejr og i alt fire træningskampe.

Vores første gældende kamp i forårssæsonen er 8. februar, hvor vi møder Randers FC hjemme på Brøndby Stadion i 19. runde af 3F Superligaen.

Træningslejr
Allerede to dage efter truppen er tilbage i klubben, drager spillere og stab sydpå på træningslejr, som denne gang bliver med ophold i både Spanien og Portugal i perioden 11. januar - 27. januar. 

Truppen drager først til La Manga i det sydøstlige Spanien 11. januar, hvor den første del af træningslejren bliver tilbragt. Derefter går turen igen i år til Algarvekysten 20. januar, hvor vi tilbringer den resterende tid, og hvor vi igen i år deltager i The Atlantic Cup.

På turen er der planlagt tre træningskampe, hvor vi i Spanien får polsk modstand, mens vi under opholdet i Portugal møder to MLS-hold i træningsturneringen. I øvrigt på samme dag.

Kamptidspunkterne fremgår i lokal tid.

Brøndby IF - Piast Gliwice
17. januar kl. 13:30
Stadion: TBA

Brøndby IF - Real Salt Lake
26. januar kl. 14:00
Lokation: Estadio Algarve

Brøndby IF - FC Dallas
26. januar kl. 19:30
Lokation: Estadio Algarve

U19 deltager på træningslejren
Vores U19-hold fra Brøndby Masterclass vil også deltage på træningslejren, hvor de støder til lejren i Portugal samtidig med førsteholdet 20. januar.

Sidste test i Brøndby
Når truppen vender hjem fra Algarvekysten i Portugal, venter der en sidste test mod OB i Brøndby, inden forårssæsonen sparkes i gang mod Randers FC 8. februar. 

Brøndby IF - Odense Boldklub
1. februar kl. 15:00
Lokation: Brøndby

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Streaming
Hvis du gerne vil følge med fra sidelinjen - uanset hvor du er - så kan du streame alle vores fire træningskampe denne opstart live på Brøndby TV.

Har du sæsonkort? Så har du allerede adgang og behøver ikke købe.

Køb adgang til hele opstarten for kun 49 kr. på Mit Brøndby