Daniel Wass: Det er ikke godt nok

08.12.2025 20:41

Det endte med et skuffende nederlag i årets sidste kamp på Vejle Stadion, og anfører Daniel Wass understreger, at præstationen igen var under niveau.

- Lige nu er vi inde i en dårlig periode, og det vil vi gerne have vendt så hurtigt som overhovedet muligt, for vi spiller simpelthen ikke godt nok som hold lige nu, fortæller anføreren.

- Vi har nogle gode muligheder for at score flere gange i første halvleg, bl.a. med en stor chance vi måske skal score på med Spierings hovedstød. Men vi skal overall være meget bedre i alle facetter af spillet, for vi er simpelthen så langt fra vores niveau igen i dag.

Med mandagens nederlag overvintrer vi på tredjepladsen i 3F Superligaen.