
Cooper efter nederlag: Griber ikke vores muligheder
08.12.2025 20:30
En skuffet Steve Cooper mener ikke, at man greb mulighederne for at score i første halvleg, og derfor udfoldede kampen sig, som den gjorde.
- Det er en kamp, som viser, hvor vi er som hold og klub lige nu. I første halvleg havde vi chancer nok til at gøre en forskel bl.a. med Spierings hovedstød. I pausen sagde jeg, at de blev nødt til at gøre det bedre, for det var en kamp, der lå lige til os. Men vi taber dueller, og vi er for nemme at løbe igennem for Vejle, og så formår vi bare aldrig rigtig at komme tilbage i kampen, fortæller cheftræneren.
- Vi kom tilbage i kampen med Fukudas scoring, men så kom det røde kort til Pentz og straffesparket, og så gør vi det bare alt for svært for os selv.
- Vi er ikke et hold, som er vores støtte værd lige nu. Hver gang holdet kommer til et tidspunkt, hvor vi skal gribe en stor mulighed, så gør vi det ikke - og det skal vi virkelig arbejde på. Det skal vi bruge vinterpausen på, for den kommer på et godt tidspunkt til os lige nu.
- Vi ved, at vi bliver nødt til at lave nogle store forandringer på holdet og som klub, hvis vi skal konkurrere med dem, som ligger over os lige nu, slutter Cooper.



