Sejr mod Vejle Boldklub på Brøndby Stadion

10.08.2025 18:11

Søndag aften mødte vi Vejle Boldklub på Brøndby Stadion i 3F Superligaen, hvor vi skulle jagte oprejsning fra sidste uges skuffende resultater.

Det blev også til et opmuntrende resultat, da vi helt fortjent endte med at vinde kampen 2-1 og således tilføjede tre point og strøj til tops i ligaen.

Vi skulle ikke langt ind i opgøret, før den første scoring faldt på Brøndby Stadion. Daniel Wass lagde et flot indlæg ind i det bagerste rum i feltet, hvor Nicolai Vallys havde fundet ledigt rum, hvorfra han kunne stange bolden i nettet til en tidlig føring i det 8. spilleminut.

Et kvarters tid senere lå bolden i nettet igen. Denne gang fra en dødbold, der lander i feltet og bliver headet på tværs af Rasmus Lauritsen, hvor Luis Binks dukker op og får dirigeret retningen mod målet med skinnebennet. Den første blågule scoring af englænderen.

Gæsterne får dog reduceret føringen efter en halv time, hvor et hjørnespark blev sendt ind i det lille felt og hvor Vejles Stefan Velkov rakte højest og sendte bolden forbi Patrick Pentz.

Kort før pause et Mats Köhlert uhyre tæt på at gøre det til 3-1. Tyskeren tvang Vejles målmand ud i en flor redning, hvor han lige akkurat får vippet bolden over overliggeren.

Dermed kunne vi gå til pause med en føring på 2-1.

Kort inde i anden halvleg er vi igen tæt på at tilføje en scoring til måltavlen. Mats Köhlert sender bolden ind til Marko Divkovic, der får lagt den af til Clement Bischoff. Det unge offensivtalent sendte en hård inderside afsted mod mål, men desværre lige på stolpen og til målspark.

Derefter bølgede kampen frem og tilbage, hvor ingen af holdene kom helt tæt på en scoring. Sho Fukuda blev kort før slutfløjt sendt afsted i en friløber med Nicolai Vallys, men japaneren tog lidt for lang tid og lod forsvaret nå tilbage. Der var dog offside i situationen.

Der kom altså ikke flere scoringer i opgøret, og således kunne vi tage en vigtig sejr og oprejsning.