Lauritsen: Håber på en magisk aften på Brøndby Stadion

27.08.2025 11:41

Rasmus Lauritsen ser frem til torsdagens returkamp på Brøndby Stadion, hvor han håber på et opgør, hvor alting går op i en højere enhed mod franske RC Strabourg.

- Vi har arbejdet med en masse taktiske ting op til den her kamp, men i sidste ende er det jo de her kampe, hvor man drømmer om, at det bliver en magisk aften på Brøndby Stadion, og hvor det hele går op i en højere enhed - og det håber vi på bliver tilfældet i morgen aften, fortæller forsvarsspilleren.

- Vi har en følelse af, at vi har en god plan, og at vi er et hold, som står sammen uanset hvad. Så for os handler det i morgen om, at vi træffer de rigtige beslutninger under det pres, der er, for der kommer til at være tryk på i morgen. Og vi skal også kunne stå distancen, når Strabourg presser os, for de kommer til at gøre deres for at gøre det svært for os.

Opgøret fløjtes i gang kl. 20:00 torsdag aften og kan streames på Disney+.