
Kom til spisning i Skovdahl Lounge inden Vikingur Reykjavik
12.08.2025 07:37
På torsdag tager vi imod Vikingur Reykjavik i returopgøret i Conference League-kvalifikationens tredje runde.
Kampen starter kl. 19:30, men i timerne inden kan du varme op til kampen med spisning i Ebbe Skovdahl Fan Lounge.
Dørene åbner kl. 16:30, og forud for kampen kan du reservere bord og samtidig bestille dagens menu, der serveres af Jespers Torvekøkken mellem kl. 16:30 og 17:30.
Dagens menu byder på: Stjerneskud, stegt fiskefilet med dampet fisk, marinerede rejer og rød dressing
Retten serveres sammen med en øl, sodavand eller et glas vin. Menuen koster kr. 159,-.
Bemærk, at I skal bestille alle billetter i samme ordre, hvis I ønsker at sidde sammen. Hvis I er en større gruppe, kan I bestille hhv. seks- og syvmandsborde, hvor I sparer 159,- pr. bord.
Bemærk også, at kampbillet ikke er inkluderet i prisen.
Sidste frist for bordbestilling er tirsdag den 12. august kl. 18:00.