
Birk: Præstationen var ikke til mere
24.08.2025 16:33
Det endte med et 2-0-nederlag, da vi søndag aften tabte til Sønderjyske, og cheftræner Frederik Birk var skuffet over, at man måtte tage fra Haderslev med et nederlag.
- Jeg synes ikke, vi var gode, og derfor fortjener vi heller ikke mere, end vi fik. Når man tænker på, vi har så mange skud mod mål, så er det ikke godt nok. Der var nogle ting i det her fodboldspil fra vores side, som ikke fungerede i dag, og derfor var præstationen heller ikke til mere, fortæller cheftræneren.
- Der var lidt tunge ben, men det skal ikke være en undskyldning, for vi havde jo netop roteret i startopstillingen op til den her kamp. Men der mangler simpelthen nogle procenter i vores præstation i dag, og så ender man med at stå her og have tabt i Haderslev.
- Vi skal lære rigtig meget af det her nederlag, og så skal vi have det ud af systemet hurtigst muligt, så vi kan stå skarpt til vores europæiske kamp torsdag aften på Brøndby Stadion.