Oplev Brøndby Stadion på en børnerundvisning

28.04.2025 09:47

Drømmer du om at opleve Brøndby Stadion indefra og få et unikt indblik i rammerne udenfor kampdage?

I maj måned åbner vi op for en række børnerundvisninger, hvor børn og deres familier får mulighed for at komme helt tæt på stadion, som de ellers kun ser på kampdage.

Prisen er 80 kr. for voksne og 60 kr. for børn (4-16 år).

Højdepunkter på rundvisningen

På rundvisningen kommer du rundt på hele Brøndby Stadion og får blandt andet mulighed for at:

  • Se, hvor spillerne samles, inden Jump sættes på og de løber på banen

  • Prøve at sidde i udskiftningsboksen og komme helt tæt på grønsværen

  • Opleve de mange loungemiljøer med udsigt over banen

  • Besøge spillernes omklædningsrum, træningsfaciliteter og Players Lounge

  • Udforske landsholdsvæggen med alle Brøndby IF’s landsholdsspillere gennem tiderne

Rundvisningen varer cirka en time, foregår på dansk og starter ved Hovedindgangen, Indgang A, ved siden af Brøndby Shoppen (Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby).

Datoer og tilmelding

Der udbydes flere rundvisninger i løbet af maj måned:

  • Tirsdag den 6. maj kl. 16:00 - Book her

  • Tirsdag den 6. maj kl. 17:30 - Book her

  • Torsdag den 22. maj kl. 16:00 - Book her

  • Torsdag den 22. maj kl. 17:30 - Book her

  • Tirsdag den 27. maj kl. 16:00 - Book her

  • Tirsdag den 27. maj kl. 17:30 - Book her

Vi anbefaler, at du sikrer dig en plads hurtigt, da rundvisningerne er meget populære.

Mulighed for privat grupperundvisning
For skoler, institutioner eller større grupper tilbyder vi også private grupperundvisninger for op til 30 personer.

Disse finder sted i dagtimerne på hverdage, dog med forbehold for adgang til spillernes omklædningsrum, afhængigt af holdets aktivitetsprogram.

Ønsker du at booke en privat grupperundvisning, bedes du kontakte os på [email protected].