Nicolai Vallys: Manglede den sidste skarphed

25.04.2025 17:40

Det var en særdeles chancefattig affære, da vi fredag aften mødte Randers FC på Cepheus Park, og Nicolai Vallys mener også, at kampen blev ret urytmisk for begge mandskaber.

- Det var som om, at vi hele tiden manglede den sidste aflevering og den sidste skarphed. Undervejs i kampen kom vi jo fremad på banen, men så mistede vi den eksempelvis i en omstilling, og så blev det bare lidt uden de store chancer til nogle af holdene. 

- Jeg synes, vi spiller lidt bedre i anden halvleg og kommer lidt tættere på. Men Randers gør det også godt og løber mange meter og lukker rum for ned for os. Og så blev det sådan noget, hvor vi kom lidt frem på banen og stod, mistede den og skulle jagte bolden på ny.

- Vi har stadig ikke tabt en kamp i Mesterskabsspillet, og vi lukkede ikke mål ind i dag, så vi tager et point med os.

Næste opgave venter allerede på onsdag, når Silkeborg IF kommer på besøg til det første af to opgør i semifinalen af Oddset Pokalen. Find billetter.