
Bang & Olufsen - Drewsens bliver Officiel Audio Partner for Brøndby IF
29.04.2025 10:00
Brøndby IF har indgået et nyt samarbejde med Drewsens, som fremover bliver klubbens Officielle Audio Partner.
Drewsens forhandler Bang & Olufsen-produkter i butikker fordelt over hele Danmark. Aftalen løber frem til sommeren 2028 og bygger på fælles værdier som kvalitet, fællesskab og en passion for store oplevelser - både på og uden for stadion.
Martin Sahlertz, Director of Sales & Business Development i Brøndby IF, fortæller:
- Vi er begejstrede for at byde Bang & Olufsen Drewsens velkommen. Bang & Olufsen produkter repræsenterer det ypperste inden for lyd og æstetik, og vi tror på, at det kan blive værdifuldt for både vores fans, partnere og spillertrup. Derudover er de landsdækkende, præcis som vores fans, fortæller Sahlertz.
Hos vores nye partner ser man også frem til samarbejdet:
- Brøndby IF har et stærkt fællesskab og en vigtig rolle i dansk fodbold. Vi glæder os til at være en del af det og vise, hvordan lyd kan være med til at forstærke stemningen og skabe gode øjeblikke, fortæller Heino Østergaard, CEO og partner i Bang & Olufsen Drewsens.
- Vi får en partner ombord, der repræsenterer ikonisk, dansk design. Derfor finder vi fælles fodslag i både historik, nutid og fremtid. For det handler om at skabe noget, der giver mening for fans og partnere, som bringer alle parter tættere på hinanden, fortæller David Langhoff Jensen, Partnership Manager i Brøndby IF.