Optakt: Info og stats om Brøndby IF - FC Midtjylland

05.10.2024 17:52

Brøndby IF - FC Midtjylland
Brøndby Stadion
11. runde af 3F Superligaen

Dommer: Jacob Karlsen
Kickoff: 18:00
TV: TV3+ og Viaplay

Karantæne
Dario Osorio, FC Midtjylland
Rasmus Lauritsen, Brøndby IF

Karantænefare
Ingen hos Brøndby IF, men Emiliano Martínez fra FC Midtjylland får karantæne, hvis han får et gult kort til tre strafpoint (en mild forseelse).

Superligaform – seneste 5 spillerunder
Brøndby IF: T-U-V-T-U (5 ud af 15 mulige point) = aktuel 5. plads
FC Midtjylland: V-U-V-V-V (13 ud af 15 mulige point) = aktuel 1. plads

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
05.05.2024 FC Midtjylland 3-2 Brøndby IF
21.04.2024 Brøndby IF 2-1 FC Midtjylland
18.02.2024 Brøndby IF 1-0 FC Midtjylland
20.08.2023 FC Midtjylland 0-1 Brøndby IF
27.02.2023 FC Midtjylland 0-1 Brøndby IF

Vinkler om kampen
Brøndby IF tabte det seneste møde til FC Midtjylland med 2-3, men havde inden det nederlag ellers vundet fire Superligakampe i træk mod midtjyderne.

På hjemmebanen har Brøndby IF vundet de seneste to Superligakampe mod FC Midtjylland, begge gange med et enkelt mål (2-1 i april og 1-0 i februar 2024).

Det er Superligakamp nummer 79 mellem FC Midtjylland og Brøndby IF. Statistikken for de første 78 kampe lyder på 31 Brøndby-sejre, 21 uafgjorte og 26 nederlag. Målscoren er 122-110 i Brøndbys favør.

Der er scoret 232 mål i Superligakampene mellem Brøndby IF og FC Midtjylland – hvilket givet et snit på 2,97 mål pr. kamp – og 54,3% af målene er scoret efter pausen. 

39 gange har Brøndby IF mødt FC Midtjylland i en Superligakamp på hjemmebane, hvilket betyder at kampen på søndag, er opgør nummer 40 mellem de to klubber på vestegnen. De foregående 39 opgør er endt med 20 sejre til Brøndby IF, otte gange har de to klubber delt i porten og 11 gange har midtjyderne hentet alle tre point. Målscoren er 72-48 med Brøndby IF nævnt først.

Daniel Wass kan spille sin Superligakamp nummer 150 for Brøndby IF, hvis han kommer på græs i weekendens kamp, og kommer Josip Radosevic i kamp, vil det være hans Superligakamp nummer 180 for Brøndby IF.

Med scoringen i mandags sidder Yuito Suzuki nu alene på 2. pladsen på Brøndbys topscorerliste i denne Superligasæson med tre træffere. Det er naturligvis stadig Mathias Kvistgaarden der – med seks scoringer – indtager førstepladsen på listen.

Brøndby IF’s scorede mål i denne Superligassæson:
Totale antal scoringer: 20
Scorede mål i 1. halvleg: 8 
Scorede mål i 2. halvleg: 12

Deles kampen op i 6 gange et kvarter, har Brøndby IF været farligst fra minuttal 61 til 75, hvor fem af de 20 scoringer er faldet.

Når det kommer til scorede mål mod Brøndby IF i denne sæson, fordeler de sig således:
Totale antal mål imod: 17
Scorede mål imod i 1. halvleg: 11 
Scorede mål imod i 2. halvleg: 6

Tallene er stik modsat sidste sæson, hvor Brøndby IF over hele sæsonen blot lukkede ni mål ind i 1. halvleg, en tal der altså allerede nu er overgået med to træffere.

Brøndby IF har tidligere spillet syv Superligakampe på datoen 6. oktober. De fire første af dem blev tabt, siden da er det dog blev lidt bedre, da de tre seneste kampe er endt med to sejre og en uafgjort – og den seneste sejr på datoen 6. oktober var i 2019, hvor Brøndby IF hjemme vandt 3-1 over FC København. Ingen af kampene har været mod FC Midtjylland.

Brøndby IF førte som bekendt 1-0 i mandags mod FC Nordsjælland, men endte med at tabe kampen. Det var første gang i denne sæson, at en 1-0-føring IKKE endte med sejr til Brøndby IF, for i de tre foregående tilfælde var det hver gang endt med tre blågule point.

Brøndby IF har scoret først i 41 af de hidtidige 78 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. De 41 kampe er endt med 24 BIF-sejre, 12 uafgjorte og fem FCM-sejre.

FC Midtjylland har scoret kampens første mål i 35 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF syv sejre mens de resterende 28 kampe er fordelt på syv uafgjorte og 21 nederlag.

Der kan blive halvrundt eller rundt ”jubilæum” på søndag, for falder der et rødt kort, vil det være udvisning nummer 15 i Superligakampene mellem Brøndby IF og FC Midtjylland – og dømmes der straffespark, vil det være forsøg nummer 20 fra 11-meterspletten i de to klubbers indbyrdes opgør i Superligaen.

Brøndby IF har en gang før mødt FC Midtjylland i 11. spillerunde, det var i 2008 hvor scoringer fra Jan Kristiansen, Morten 'Duncan' Rasmussen og Ousman Jallow sikrede de blågule en 3-0-sejr.

Kun en Superligakamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland – spillet i Brøndby – er endt uden scoringer, Det var i september 2015, at begge klubber gik fra banen uden at have scoret

Dommerne
Det er den 27-årige Jacob Karlsen, der skal dømme søndagens kamp. Han har indtil videre dømt 33 Superligakampe fordelt på tre sæsoner – og i fire af kampene har Brøndby IF været det ene hold.

De fire kampe er endt med to sejre og to uafgjorte:
02.04.2023 Brøndby IF 0-3 Viborg FF
03.09.2023 Brøndby IF 3-1 Randers FC
20.05.2024 Silkeborg IF 0-2 Brøndby IF
11.08.2024 Brøndby IF 0-1 AGF

Liniedommere: Deniz Yurdakul og Martin Markus
4. dommer: Jesper Nielsen
VAR: Jakob Alexander Sundberg
AVAR: Frida Mia Klarlund