Frederik Alves: Vi skal ud og krige

19.10.2024 09:00

Efter godt to uger uden klubfodbold er truppen nu igen samlet efter landskampsterminen, og her skal vi forsøge at bygge videre på den fornemme hjemmesejr i seneste runde hjemme mod FC Midtjylland på 2-0.

Vores midtstopper Frederik Alves fortæller om vigtigheden af sejren over midtjyderne og fokuspunkterne under den netop overståede landsholdspause.

- Der er ingen tvivl om, at det var en vigtig sejr, og en vi havde brug for, så det gav en dejlig følelse at gå på landskampspause med, fortæller forsvarsspilleren.

- Vi har fokuseret på os selv og på at blive bedre til det, vi allerede har kørende, og det vi er bedst til, så det forsøger vi at blive bedre til hver dag til træning, fortæller Frederik Alves

Nu gælder det AGF i Aarhus, som har haft en habil første halvdel af Grundspillet, hvor de aktuelt gør sig på tredjepladsen.

- Vi ved jo godt, hvad det bliver for en kamp, når vi møder dem. Det bliver en kamp med en masse dueller, og hvor vi skal ud og krige. Vi skal ud og dominere på bolden, og få kampen over på vores præmisser, fortæller Frederik Alves.

Se hele interviewet med Frederik Alves på Brøndby TV.