U19 deltager i de nordiske mesterskaber i Marbella

25.11.2024 09:30

Vores U19-mandskab fra Brøndby Masterclass har taget turen sydpå og deltager de kommende otte dage ved de nordiske mesterskaber for U19-mandskaber.

Turneringen går også under navnet Scandinavian Academy Tournament U19, og alle U19-drengenes kampe kan streames på superliga.dk.

Turneringen sparkes i gang mandag og afvikles i spanske Marbella, hvor otte hold fra Danmark, Sverige og Norge kæmper om titlen. For alle tre lande gælder det, at man kvalificerer sig til turneringen gennem sin placering i den hjemlige U19 Liga.

Siden sæsonen 2015/16 har ligaforeningerne i Danmark, Sverige og Norge samarbejdet om at afholde de nordiske mesterskaber for U19-hold. Turneringen er en del af et større nordisk ligasamarbejde, der fokuserer på talentudvikling og skaber rammerne for at matche unge spillere på det højest mulige niveau.

De otte hold er inddelt i to gruppe, hvor vores U19-drenge er i Gruppe B med svenske BK Häcken og Hammarby IF samt norske SK Brann.

Gruppekampe:
Brøndby IF - BK Häcken
Mandag 25. november kl. 18:30

Brøndby IF - Hammarby IF
Onsdag 27. november kl. 14:00

Brøndby IF - SK Brann
Lørdag 30. november kl. 16:00

Efter gruppefasen spiller alle hold en kamp mod det hold med den samme placering fra den anden gruppe i turneringen. Nr. 1 fra Gruppe A møder altså nr. 1 fra Gruppe B og så videre gennem placeringerne.

Finalekampene spilles alle mandag 2. december kl. 11:00

Kan streames gratis
Følg med i U19-mandskabets kampe ved de nordiske mesterskaber i Marbella live via superliga.dk/livestream, hvor alle de danske klubbers kampe streames helt gratis.