Tirsdag starter billetsalget til Sønderjyske ude
04.11.2024 10:01
Søndag d. 24. november går turen til Haderslev, hvor oprykkerne fra Sønderjyske Fodbold venter i årets sidste udekamp i Superligaen.
Billetsalget til udekampen mod Sønderjyske starter tirsdag og foregår som altid via billet.brondby.com.
Billetsalget til jubilæumskampen mod Aab var også planlagt til at starte tirsdag, men er på grund af den historisk hårde dom fra Disciplinærinstansen udskudt på ubestemt tid.
Sønderjyske – Brøndby IF | Sydbank Park | 24. november kl. 16:00
Vi har 1.400 pladser i udebaneafsnittet i Haderslev. Sønderjyske har 3 forskellige billetpristyper som er:
- 0-6 år: 20 kr.
- 7-19 år: 75 kr.
- 20+: 130 kr.
Adgangen til faserne for billetsalget tirsdag 5. november er opdelt således:
- 10:00-12:00: Profiler med en Fanscore på 330 eller derover. (Gruppestørrelse på ca. 2.700 profiler)
- 13:00: Billetsalget åbner for alle såfremt der er flere ledige pladser.
Vigtigt!
Det er efter lørdag 23. november kl. 20:00 ikke muligt at foretage nogle ændringer på billetterne i billetsystemet. Det er altså ikke muligt at opgradere billettypen, overføre billetten til en medfan i billetsystemet eller lignende.
Hvis man har en forkert billettype kan den opgraderes til den korrekte billettype i indgangen med dankortbetaling.
Vigtig information om billetkøb til udebanekampe
Du vil som sædvanligt kunne tilknytte én unik profil pr. billet. I perioden med forkøbsret er det kun profiler, der har adgang til forkøbsretten, som kan tilknyttes en billet.
Det er altså stadig muligt at købe for dine venner, så længe de har optjent nok point til at have forkøbsret.
Du kan tjekke din Fanscore ved at logge ind på mit.brondby.com eller i Brøndby IF-appen.
På denne side kan du læse om billetsalg på udebane samt principperne som forkøbsretten bygger på.