Kamptidspunkter for kvartfinalen mod AGF fastlagt

08.11.2024 09:00

I lodtrækningen til kvartfinalerne blev vi som bekendt parret med vinderen af opgøret mellem Skive IK og AGF, som mødte hinanden torsdag aften. Her trak AGF det længste strå, og er dermed klar til mødet med os i kvartfinalen.

Da vi blev trukket op af bowlen først, var vi som udgangspunkt hjemmehold i det første opgør, mens returopgøret skulle spilles i Aarhus. Dog har vi efter ønske fra AGF byttet rundt på de to opgør, således at vi starter i Aarhus og spiller returopgøret på Brøndby Stadion.

Kamptidspunkterne er nu fastlagt, og opgørene mod aarhusianerne ser således ud:

AGF - Brøndby IF
Ceres Park
Søndag 8. december kl. 18:30

Brøndby IF - AGF
Brøndby Stadion
Søndag 15. december kl. 19:00

Billetsalg til kvartfinalen
På grund af den hårde disciplinærstraf, der indebærer, at klubben har mistet retten til at spille de næste tre hjemmekampe med tilskuere på Sydsiden og med en maksimal tilskuerkapacitet på 14.000 tilskuere på Brøndby Stadion, vil vi melde ud om billetsalg til hjemmekampen på et senere tidspunkt.

Billetsalget til udekampen i Aarhus vil vi melde ud om snarest muligt.