Information om Fanscore til de kommende hjemmekampe

08.11.2024 11:10

Til de tre kommende kampe mod FC Nordsjælland, AaB og AGF er kapaciteten på Brøndby Stadion reduceret til 14.000 tilskuere som følge af den straf, vi har modtaget fra Disciplinærinstansen.

Det kommer til at påvirke rigtig mange fans, som desværre ikke får mulighed for at komme til kampene. I samme forbindelse kommer det også til at påvirke Fanscoren for samme gruppe af fans, hvis man ikke kan optjene point til kampe, man normalt vil have adgang til på lige fod med sine medfans.

Derfor er det besluttet, at der ikke vil blive tildelt Fanscore-point for de tre kommende kampe, så ingen mister point og placeringer grundet annullerede billetter eller sæsonkort.

Fanscore for vores kommende udekampe er uændret, og point for hjemmekampe vil først blive tildelt, når vi igen har fuld kapacitet på Brøndby Stadion i starten af 2025.