Mandagens Future Cup-kamp streames ikke - åben for tilskuere

16.03.2024 08:00

Mandag eftermiddag møder vi Esbjerg fB i en Future Cup-kamp hjemme på Vestegnen med kampstart kl. 14:00. 

Grundet den forestående landskamp mod Færøerne på Brøndby Stadion, er kampen rykket til at blive spillet på bane 3, som truppen normalt træner på. Det er derfor ikke muligt at streame kampen på Brøndby TV, da der ikke er et setup til live-produktion som muliggør streaming.

Derfor er det heller ikke muligt at se kampen på Brøndby TV efterfølgende. 

Åbent for tilskuere
Dog er der mulighed for at tage ud og se kampen, da den er åben for tilskuere.

Bemærk, at man som tilskuer skal tage plads bag hegnet, som foregår enten på grusstien langs jordvolden eller langs hegnet bag målet op ad Bane 2.

Områderne, hvorved man som tilskuer skal befinde sig, er markeret med gult på grafikken nedenfor.