U17 sejrede efter overtidsdrama mod Randers Freja

28.05.2024 12:04

Vores U17-mandskab fra Brøndby Masterclass fik ligesom U19-talenterne besøg af Randers Freja på Vestegnen, hvor de skulle forsøge at spille sig endnu tættere på en topplacering i U17 Ligaen, hvor der blot restere én kamp for U17-talenternes vedkommende efter kampen mod Randers Freja.

Og det blev til en særdeles spændende kamp, da U17-talenterne sejrede efter et sandt overtidsdrama.

Viggo Poulsen gav U17-mandskabet en perfekt start på opgøret, da han sørgede for en føring efter blot fem minutter. Mathias Andersen udbyggede med få minutter tilbage af første halvleg, så de blågule talenter kunne tage til pause oppe med 2-0 i kampen.

I anden halvleg skulle vi frem til det 66. minut, før tredje scoring i opgøret faldt. Denne til gæsterne, der fik reduceret føringen til 2-1.

Gæsterne fik også udlignet tre minutter inde i overtiden, og så lignede det, at Randers Freja ville stjæle ét point med til Kronjylland. Men ét minut efter overtidsscoringen fandt Elo Sandersen netmaskerne og sørgede for den anden overtidsscoring i kampen. En scoring, der sikrede de blågule talenter sejren på 3-2.

Brøndby IF – Randers Freja 3-2
1-0 Viggo Poulsen
2-0 Mathias Andersen
2-1
2-2
3-2 Elo Sandersen

Startopstilling:
Mamadou Jalloh
Gustav Ruby-Johansen
Oliver Wettergren
Casper Svart
Sander Larsen
Ali Al-Najar
Jacob Ambæk
Viggo Poulsen
Malthe Mortensen
Raphael Pedersen
Mathias Andersen

Bænken:
Pelle Hoekstra
Alfred Klamer
Ekene Chukwuani
Elo Sandersen
Alexander Bejer-Andersen
Markus Petersen