Programmet for Fanzonen og Ebbe Skovdahl inden Derby
10.05.2024 07:12
På søndag venter der et brag af et Derby, når vi på Brøndby Stadion tager imod FC København til en kæmpe topkamp i 3F Superligaen. Gyseren har kampstart kl. 16:00.
Rundt om hele stadion har vi sørget for lækre rytmer til øregangene og kulinariske oplevelser til smagsløgene.
I denne artikel kan du få et overblik over, hvad der sker i Fanzonen og Ebbe Skovdahl Fan Lounge i timerne op til kampstart.
Fanzonen – Åben fra kl. 12.00
På søndag får den fuld gas og hele vejen rundt om Brøndby Stadion være fuld af liv, med live musik, koldt øl fra Carlsberg og et udvalg af streetfood, der vil pirre enhvers smagsløg.
Sportslig optakt med 3point og Martin Albrechtsen
Som optakt til kampen indtager Nanna Karlsen fra fanmediet 3point.dk scenen i Fanzonen og får selskab af den tidligere Brøndby-spiller Martin Albrechtsen til en sportslig optakt mellem kl. 13:30 - 14:00.
Her vil der blive snakket en masse Derby, mens der med garanti vil blive fortalt en god røverhistorie eller to.
Livemusik med 'Mig & min fætter'
Fanzonen får besøg af en duo i absolut topform. Duoen 'Mig & min fætter' indtager nemlig scenen af to omgange i Fanzonen. Først fra kl. 12.00 til kl. 13.15 og efter den sportslige optakt vil de sørge for at tænde godt op under fodboldfesten fra ca. kl. 14.05.
Ca. kl. 15.00 vil startopstillingen være klar og der vil som altid være Kahoot-quiz på skærmene efter denne. Test din viden og få chancen for at vinde fede præmier fra Brøndby Shoppen.
Lækker mad og sæsonkortholderrabat
Til søndags kamp vil der være masser af lækker mad på Brøndby Stadion fra Street Food Guru.
Bun To Run Burgers vil lokke med deres uimodståelige burgere. Giv dig i kast med deres stilrene og velsmagende burger. 'Kebab på farten' frister med deres charmerende kebabsandwich. Et af dagens højdepunkter, Grisen, serverer en legendarisk flæskestegssandwich, berømt for sin smagsdybde. Sidst, men ikke mindst, vil der også være mulighed for at få serveret de lækreste tacos/empanadas i Fanzonen denne søndag.
På Stavnskær Tribunen kan gæsterne finde "De 3 skaldede mænd," som tilbyder kebabsandwich og Julius’ Bod som står klar med lækkerier til den søde tand.
Se menuerne for de gæstende foodtrucksene på vores samarbejdspartner Street Food Gurus' hjemmeside.
Som altid er der selvfølgelig rabat i baren den første time til alle sæsonkortholdere på øl og sodavand.
Program:
Kl. 12:00
Fanzonen åbner.
Rabat til Sæsonkortholdere på drikkevarer (frem til kl. 13.00): Carlsberg Pilsner: 40,- Carlsberg 1883 og Blanc 1664: 45,- Sodavand: 25,-
God mad til dine drikkevarer? Se de mange lækre menuer hos foodtrucksene i Fanzonen her.
Kl. 12:00 – 13:15
Livemusik på scenen med Mig & min fætter
Kl. 13:30 – 14:00
Sportslig optakt med 3point og Martin Albrechtsen
Kl. 14:05 – 14:45
Livemusik på scenen med Mig & min fætter
Kl. 15:00
Startopstilling og Kahoot-quiz på skærmene. Test din viden og få chancen for at vinde fede præmier fra Brøndby Shoppen.
Kl. 16:00
Kampstart: Brøndby IF – FC København
Kl. 16:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben.
Kl. 17:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben frem til 19.00.
Kl. 19:00
Fanzonen lukker.
Ebbe Skovdahl Fan Lounge – Åben fra kl. 12.00
Ebbe Skovdahl Fan Lounge er klar til at tage imod en masse kampklare fans tre timer før kampstart, og her vil der være live musik, god mad og kolde drikkevarer. Carlsberg-baren åbner med rabat til sæsonkortholderne den første time, mens der serveres flæskestegssandwiches og grillpølser fra grillen. Food trucken ”Lubnan” forkæler smagsløgene med autentiske libanesiske delikatesser.
Fra kl. 13:00 - 15:30 vil der være festlig livemusik fra Thomas Jones
Program:
Kl. 12:00
Ebbe Skovdahl Fan Lounge har åbent.
Rabat i baren til sæsonkortholdere (indtil kl. 13.00).
Kl. 13:00
Livemusik fra Thomas Jones
Kl. 15:00
Indgang til stadion igennem Ebbe Skovdahl Fan Lounge åbner.
Kl. 16:00
Kampstart: Brøndby IF – FC København