
Optakt: Info og stats om Brøndby IF - AGF
26.05.2024 08:00
Brøndby IF - AGF
Brøndby Stadion
32. runde af 3F Superligaen (10. runde af Mesterskabsspillet)
Dommer: Morten Krogh
Kickoff: 26. maj kl. 17:00
TV: TV3+ og Viaplay
Karantæne
Ingen
Karantænefare
Brøndby IF har ni spillere i karantænefare og hos AGF er fem spillere i farezonen, men da det er sidste runde af Superligaen og man ikke skal overføre en karantænedag til næste sæson, HVIS det skyldes et gult kort, er ingen reelt i karantænefare.
Altså medmindre at de i kampen får dobbelt-gult eller et rødt kort, for så skal der overføres karantæne til næste sæson.
Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: V-V-T-T-U (7 af 15 mulige point)
AGF: V-T-T-T-T (3 af 15 mulige point)
De seneste fem indbyrdes Superligaopgør
14.04.2024 16.AGF 2-2 Brøndby IF
06.11.2023 Brøndby IF 1-1 AGF
17.09.2023 AGF 0-3 Brøndby IF
04.06.2023 AGF 3-3 Brøndby IF
16.04.2023 Brøndby IF 1-0 AGF
Vinkler om kampen
Brøndby IF er sikre på at vinde medaljer inden sidste spillerunde, og er også sikker på, at det bliver enten guld eller sølv.
Hvad enten det bliver guld eller sølv, vil det være Brøndby IF’s medaljesæt nummer 29 i dansk fodbold, hvor det indtil videre er blevet til 11 gange guld, 11 gange sølv og seks gange bronze.
Brøndby IF har scoret i deres seneste 16 Superligakampe.
Brøndby IF er ubesejrede mod AGF i de seneste 12 indbyrdes opgør i Superligaen.
Skulle Brøndby IF vinde på søndag, vil det være klubbens sejr nummer 550 i Superligaen alltime.
Hvis Brøndby IF vinder over AGF, vil det være de blågules sejr nummer 50 over AGF i Superligaen.
De foregående 95 kampe mellem Brøndby og AGF i Superligaen er endt med 49 sejre til Brøndby IF, 24 uafgjorte og 22 nederlag. Målscoren er 162-104 i Brøndbys favør.
46 af de 95 Superligakampe mod AGF har været på hjemmebane, og de 29 af kampene er endt med en Brøndby-sejr. De resterende 17 kampe er fordelt på 12 uafgjorte og fem nederlag. På hjemmebane er målscoren kraftigt i Brøndbys favør og lyder 83-31.
I sidste spillerundes 2-0 sejr over Silkeborg IF var det Vallys og Bundgaard der scorede de to mål. Dermed fik Vallys udbygget sin føring på Brøndbys topscorerliste i Superligaen, mens Bundgaard blev noteret for sit første Superligamål i Brøndby-trøjen.
Brøndbys top-4 i Superligaen ser pt. sådan her ud:
13 mål – Nicolai Vallys
10 mål – Ohi Omoijuanfo
9 mål – Yuito Suzuki
8 mål – Mathias Kvistgaarden
På selve Superligaens topscorerliste ligger Vallys, sammen med Andri Gudjohnsen fra Lyngby BK på en delt 2. plads, begge med 13 scoringer. Listen toppes af German Onugkha fra Vejle BK med 15 Superligatræffere.
Mod Silkeborg IF scorede Brøndby IF begge mål i første halvleg, og dermed har Brøndby scoret 34 af de 58 mål før pausen – mod 24 scoringer efter pausen.
Defensiven er Superligaens bedste, for de blågule er det hold i Superligaen, der har lukket færrest mål ind – og specielt i 1. halvleg er der prop i defensiven, blot otte gange er der scoret mod Brøndby IF før pausen, mens eget net har blafret 24 gange i 2. halvleg.
Efter at have holdt nullet mod Silkeborg IF er Brøndby IF atter det hold, der har flest clean sheets i denne sæson. 12 gange har de holdt nullet, hvilket er et clean sheet mere end FCK og deres 11 clean sheets.
Brøndby IF er 53 gange kommet foran 1-0 gange mod AGF i Superligaen, og de 53 kampe er endt med 44 Brøndby-sejre og ni uafgjorte. Det er dermed et fact, at kommer Brøndby mod AGF i Superligaen, har de aldrig tabt en Superligakamp mod AGF.
Skulle Brøndby IF til gengæld komme bagud 0-1, er der stadig gode muligheder for en sejr, for i de 36 Superligakampe hvor AGF er kommet foran 1-0, der har Brøndby IF hentet fem sejre og ni uafgjorte – dog er de resterende 22 kampe endt med en sejr til aarhusianerne.
Brøndby IF har spillet to Superligakampe på datoen 26. maj og har vundet begge – samtidig med at målet blev holdt rent:
1991: Brøndby IF 1-0 B 1903 (Erik Rasmussen)
2016: Hobro IK 0-2 Brøndby IF (David Boysen og Kamil Wilczek)
Dommerne
Søndagens dommer er den 36-årige Morten Krogh. Han slutter sin 8. sæson som Superligadommer med sin Superligakamp nummer 127 på søndag, og her er det indtil videre blevet til 529 gule kort (4,13 pr. kamp), 20 røde kort (0,16 pr. kamp – eller et rødt kort cirka hver 6. kamp) og 46 straffespark (0,37 pr. kamp – eller cirka et straffespark i hver 3. kamp).
Morten Kroghs 126 Superligakampe er endt med 37 hjemmesejre, 37 uafgjorte og 52 sejre til udeholdene og en målscore på 172-185.
20 gange tidligere har Krogh dømt Brøndby IF i Superligaen, og de tyve kampe er endt med fem Brøndby-sejre, otte uafgjorte og syv nederlag. Målscoren er 28-25 i Brøndbys favør. Krogh har udvist fem spillere i de 20 kampe, tre af dem i BIF-trøjer, og han har desuden dømt fem straffespark i kampene, også her var tre af dem til Brøndby IF.
Morten Krogh har to gange før dømt en Superligakamp mellem Brøndby IF og AGF:
24.11.2019 AGF 2-1 Brøndby IF (1-0 Bundu, 2-0 Mortensen, 2-1 Wilczek)
13.03.2022 Brøndby IF 1-1 AGF (1-0 Divkovic, 1-1 Grønbæk)
Linjedommere: Lars Hummelgaard og René Risum
4. dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
VAR: Jonas Hansen
AVAR: Danny Kolding