U19 satte punktum for flot sæson med ét point i Farum

03.06.2024 06:35

U19-mandskabet fra Brøndby Masterclass var i weekenden en tur til Farum, hvor deres sidste kamp i sæsonen skulle spilles mod FC Nordsjælland.

Vores U19-talenter kom bedst fra start i opgøret, hvor Lukas Larsen halvvejs i gennem første halvleg fik sat sit navn på tavlen med sit føringsmål.

FC Nordsjælland fik dog udlignet med omkring fem minutter tilbage af halvlegen, og de to U19-hold gik således til pause ved stillingen 1-1.

I anden halvleg faldt der ingen scoringer, og der skulle således skydes straffespark om ét ekstra point, hvor hjemmeholdet trak det længste strå med syv scoringer mod seks.

U19-talenterne gik således fra banen for sidste gang i sæsonen med ét point, der aktuelt rækker til en andenplads i U19-Ligaen. Det kan dog nå at ændre sig til en tredjeplads, afhængig af de øvrige resultater i ligaen, hvor FC København på tredjepladsen stadig mangler én kamp.

FC Nordsjælland - Brøndby IF 1-1 (str. 7-6)
0-1 Lukas Larsen
1-1

Startopstilling:
William Sonne-Schmidt
Ludwig Vraa
Lukas Larsen
Bertram Kvist
Adam Claridge
Mathias Jensen
Jonathan Agyekum
Clement Bischoff
Tobias Landstrom
Rasmus Lynder
Gustav Nøhr

Bænken:
Noah Sømmergaard
Noah Jakobsen
André Escobar
Benjamin Kold
Jakob Wissmann