Skadesopdatering på Kevin Mensah

19.07.2024 10:13

Brøndby IF’s erfarne back Kevin Mensah måtte udgå i træningskampen mod Sparta Prag i Østrig grundet en skade i knæet.

Den skade har krævet en operation, som er fortaget efter truppen er kommet tilbage til Danmark, og som holder Kevin Mensah væk fra græstæppet i en periode. Indgrebet forløb planmæssigt.

Hvornår Kevin Mensah er klar til at træde ind på træningsbanen igen er pt. ikke fastlagt.

Alle i Brøndby IF ønsker Kevin Mensah alt det bedste.