Sæsonåbneren i Viborg er udsolgt

03.07.2024 11:53

Vi kunne melde udsolgt til samtlige udekampe i sidste sæson, og de fyldte udebaneafsnit fortsætter ind i den nye, da vi nu kan melde alt udsolgt til sæsonens første kamp, som spilles i Viborg.

Søndag 21. juli åbner vi nemlig 3F Superligaen på udebane mod Viborg FF, og det bliver med et fyldt udebaneafsnit og 1300 blågule fans i ryggen på Energi Viborg Arena.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at købe billetter til hjemmeholdets afsnit.

Krav om billed-ID udfaset
Det er ikke længere et krav med påtrykt navn på billetten, og der vil derfor ikke være ID-tjek i indgangen.

Ny metode for optjening af Fanscore på udebane
Til udebanekampe har du tidligere fået tildelt point til din Fanscore via din billet, men fremover vil det nu ske via tjek ind i Brøndby IF-appen.

I appen vil det være muligt at tjekke ind, hvis du er på stadion fra 3 timer før kampstart, og indtil kampen er slut.

Dine point vil blive tilføjet til din profil, så snart du har tjekket ind.