Jonathan Ægidius udlejes til Kolding IF

29.07.2024 06:00

Brøndby IF udlejer 22-årige målmand Jonathan Ægidius til Kolding IF, der befinder sig i 1.division. Lejemålet strækker sig sæsonen ud.
 
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om lejeaftalen:
 
-  Jonathan Ægidius er en talentfuld målmand, men som på nuværende tidspunkt har et stykke til spilletid. For at Jonathan kan fortsætte sin positive udvikling, har det været vigtigt for os at finde en lejeaftale med en klub, hvor der er potentiale for masser af spilletid.
 
- Her ser vi lejeaftalen med Kolding IF som rigtig god for Jonathan, og vi er sikre på, at det er det helt rigtige match, fortæller Carsten V. Jensen.
 
Brøndby IF og Jonathan Ægidius forlængede juli sidste år samarbejdet til sommeren 2027.