Galleri: Første træningsdag i Østrig

08.07.2024 11:37

I går tæt på midnat ankom truppen til spillerhotellet i den østrigske by Kössen, hvor vi skal tilbringe den kommende uges tid på træningslejr.

Mandag formiddag stod på morgenmad for spillere og trænerstab efterfulgt af et oplæg af Jesper Sørensen, hvor cheftræneren gennemgik det overordnede program for træningslejren.

Herefter stod den på dagens første træningspas på græstæppet, som ligger lige bag hotellet i naturskønne omgivelser omkranset af bjerge. 

Onsdag tager vi hul på vores første træningskamp ud af i alt tre, hvor vi møder AC Sparta Prag kl. 16:00. Opgøret kan streames på Brøndby TV. Læs mere om kampene.

Bemærk, at kampen mod Royal Antwerp FC er rykket til kl. 13:00.

Se et galleri fra første træning herunder.