Fredag er kvindeholdet med i lodtrækningen til Champions League
04.07.2024 09:51
Kvinderne leverede en flot sæson i Gjensidige Kvindeliga, og fik i juni hængt sølvmedaljer om halsen.
Andenpladsen betyder, at vi ved hvordan vejen til UEFA Women's Champions League-gruppespillet ser ud på den anden side af sommerferien. Her indtræder de igen i år i 1. runde af kvalifikationsspillet.
Da kvinderne endte på andenpladsen betyder det, at de starter i den såkaldte League Path som seedet.
Det betyder, at de kan møde følgende modstandere:
- Breidablik (ISL)
- ACF Fiorentina (ITA)
- Rosenborg BK (NOR)
- Sporting CP (POR)
- Linköping FC (SVE)
- Rangers LFC (SKO)
- First Vienna FC 1894 (ØST)
- FC Kolos Kovalivka (UKR)
Sådan afvikles 1. runde
I 1. runde af kvalifikationsspillet skal der afvikles en række miniturneringer med fire hold i hver.
Her vil holdene mødes i semifinaler, hvor vinderne mødes i en finale om videre kvalifikation til 2. runde.
Der skal afvikles fire miniturneringer med deltagelse af 16 hold, hvor de fire vindere går direkte videre til 2. runde.
Mini-turneringerne spilles mellem 4. og 7. september. Lodtrækningen foregår fredag kl. 13:00 og kan streames via UEFA's hjemmeside.