Optakt: Info og stats om Brøndby IF - FC Midtjylland
16.02.2024 09:24
Brøndby IF - FC Midtjylland
Brøndby Stadion
18. runde af 3F Superligaen
Dommer: Jacob Kehlet
Kickoff: 18. februar kl. 18:00
TV: 3+ og Viaplay.
Karantæne
Kevin Tshiembe, Brøndby IF
Charles Rigon Matos, FC Midtjylland
Karantæne ved næste advarsel
Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF – ved gult kort for en mild forseelse
Henrik Heggheim, Brøndby IF – ved gult kort for en grov forseelse
Adam Gabriel, FC Midtjylland – ved gult kort for en mild forseelse
Armin Gigovic, FC Midtjylland – ved gult kort for en grov forseelse
André Rømer, FC Midtjylland – ved gult kort for en grov forseelse
Superligaform – seneste 5 spillerunder
Brøndby IF: V-U-U-U-V (9 ud af 12 mulige point)
FC Midtjylland: V-V-V-V-V (15 ud af 15 mulige point)
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
20.08.2023 FC Midtjylland 0-1 Brøndby IF
27.02.2023 FC Midtjylland 0-1 Brøndby IF
29.08.2022 Brøndby IF 0-2 FC Midtjylland
12.05.2022 FC Midtjylland 2-2 Brøndby IF
25.04.2022 Brøndby IF 1-3 FC Midtjylland
Vinkler om kampen
Brøndby IF ligger inden runden nummer to med 34 point, to point efter FC Midtjylland, og de blågule kan dermed overtage førstepladsen med en sejr.
Skulle det ende med tre point og 37 point til Brøndby IF efter 18 spillerunder, vil det være første gang siden 2017/18-sæsonen, at Brøndby IF topper tabellen efter lige præcis 18 runders Superliga.
Det er Superligakamp nr. 76 mellem FC Midtjylland og Brøndby IF. Statistikken for de første 75 kampe lyder på 29 Brøndby-sejre, 21 uafgjorte og 25 nederlag. Målscoren er 117-106 i Brøndbys favør.
De første 75 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland er overværet af 799.645 tilskuere, ergo vil tilskuerne nummer 355 på søndag været tilskuer nummer 800.000 til Superligaopgørene mellem Brøndby og FC Midtjylland.
De 37 Superligahjemmekampe mod FC Midtjylland er overværet af 480.673 tilskuere, og dermed kan den halve million tilskuere til dette opgør - spillet på vestegnen – rundes på søndag, hvis der går 19.327 tilskuere gennem tælleapparaterne.
I de foregående 75 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland er der scoret 99 gange i 1. halvleg. Ergo kan 1. halvlegs-træffer nummer 100 komme på søndag, hvis der altså scores i de første 45 minutter.
Der er scoret 223 Superligamål i Superligakampene mellem Brøndby IF og FC Midtjylland, og de 99 af dem som sagt i første halvleg, og så er der scoret 124 mål i den sidste halvdel af de 75 Superligakampe mellem de to klubber.
Brøndby IF har på hjemmebane mødt FC Midtjylland 37 gange i Superligaen. 18 kampe er endt med Brøndby-sejr, otte kampe er endt i en pointdeling – og de resterende 11 kampe er vundet af midtjyderne. Målscoren er 69-47 med Brøndby IF nævnt først.
Blot en af Brøndby IF’s 37 hjemmekampe i Superligaen mod FC MIdtjylland er endt målløs, det var i september 2015,
Brøndby IF har scoret i deres seneste 10 hjemmekampe i Superligaen.
Brøndby IF er ubesejrede i deres seneste otte Superligakampe – mens midtjyderne er ubesejrede i deres seneste 11 Superligakampe.
Nicolai Vallys er med 10 træffere i Superligaen både topscorer i Brøndby IF og i Superligaen, dog deler han førstepladsen i Superligaen med Alexander Lind fra Silkeborg IF. Lind kan dog ikke komme på måltavlen her i weekenden, da han afsoner en spilledags karantæne i silkeborgensernes kamp mod FC København.
To gange tidligere har Brøndby IF mødt FC Midtjylland i februar måned i Superligaen, i 2021 vandt FC Midtjylland med 1-0 mens det i 2023 var Brøndby IF der vandt 1-0.
Hjemmeholdet er uden sejr i de seneste seks Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland, og i fem af de seks kampe har udeholdet endda snuppet alle tre point. Sidst hjemmeholdet vandt et Superligaopgør mellem de to klubber var i august 2021 hvor Slimane og Uhre sikrede Brøndby en 2-0-sejr.
Brøndby IF har en gang før spillet Superliga på datoen 18. februar, det var i 2018 ude mod AaB. Kampen endte 1-1 efter at Hjörtur Hermannsson havde fået rødt kort, Frederik Rønnow reddede et straffe fra Kasper Kusk, Benedikt Röcker bragte Brøndby foran 1-0, men Jores Okore sikrede så nordjyderne det ene point.
Ud af de 75 tidligere Superligakampe har Brøndby IF scoret først i 39 tilfælde, hvilket har resulteret i 22 sejre, 12 uafgjorte og fem nederlag.
Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 34 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF syv sejre, syv uafgjorte og 20 nederlag.
Dommerne
Det er den 43-årige Jakob Kehlet, der skal dømme søndagens kamp på Brøndby Stadion. Kehlet har dømt 286 Superligakampe i løbet af sine 15 sæsoner i landets bedste række, og de 286 kampe er fordelt på 133 sejre til hjemmeholdene, 66 uafgjorte og 86 udebanesejre.
Brøndby IF har været med i 63 af Kehlets 286 Superligakampe, og 33 af kampene er endt med tre point til Brøndby IF. De resterende 30 kampe er fordelt på 11 uafgjorte og 19 sejre til modstanderne.
Skulle Brøndby score to gange på søndag, vil Kehlet have godkendt 100 Superligamål til Brøndby IF.
Det er 10. gang at Kehlet skal dømme en Superligakamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland, og de foregående ni opgør er fordelt på to Brøndby-sejre, to uafgjorte og fem sejre til midtjyderne.
Linjedommere: Jesper Dahl og Victor Skytte
4. dommer: Jesper Nielsen
VAR: Jonas Hansen
AVAR: Kasper Madsen