Brøndby IF sætter fokus på FodboldtrøjeFredag med specialtryk
23.02.2024 12:45
Når vi løber på banen i Odense på søndag og hjemme mod Vejle Boldklub næste søndag, bliver det iført et specieltryk på maven af spillertrøjerne.
Sammen med vores hovedpartner, Danske Spil, sætter vi nemlig igen i år fokus på FodboldtrøjeFredag ved at dedikere pladsen på spillertrøjerne til fordel for Børnecancerfondens årlige indsamling, som sætter fokus på børn med kræft.
Efter hjemmekampen mod Vejle Boldklub 3. marts sættes de matchworn spillertrøjer på auktion, hvor du har mulighed for at få dit eksemplar af de unikke spillertrøjer og samtidig støtte et vigtigt formål.
Støt Brøndby IF's indsamling
Du kan allerede støtte Brøndby IF's indsamling til FodboldtrøjeFredag ved at donere et valgfrit beløb på MobilePay: 58 61 60.
Alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfonden, som gennem støtte, forskning og forebyggelse gør en mærkbar forskel for kræftramte børn og deres familier.
Få tryk på trøjen og støt Børnecancerfonden
For 100 kr. kan du få FodboldtrøjeFredag-trykket på din egen hjemmebanetrøje – enten på brystet eller på højre ærme. På den måde kan du også støtte Børnecancerfonden, og beløbet for tryk på trøjen går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Du kan se, hvordan trykket på ærmet ser ud nederst i artiklen.
Du kan vælge mellem disse specielle tryk, hvis du køber en ny trøje, eller du kan komme ned i Brøndby Shoppen med din hjemmebanetrøje, hvis du allerede har købt den.
Specialtrykkene kan fås fra på mandag, men du kan allerede nu bestille det på din spillertrøje, hvis du køber den på Shoppens hjemmeside i dag.
Praktisk info om FodboldtrøjeFredag-tryk
Hvis du ønsker både FodboldtrøjeFredag-tryk og spillertryk på ryggen, koster det kun 125 kr.
Her skal du under 'Vælg Spiller' vælge, hvilken spiller du vil have på trøjen, og så skal du efterfølgende notere under 'Ordrenote', at du ønsker FodboldtrøjeFredag-tryk på enten bryst eller ærme.
Hvad er FodboldtrøjeFredag?
FodboldtrøjeFredag er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, som altid ligger den første fredag i marts, og som sætter fokus på børn med kræft.
Danske Spil er initiativtager til projektet og har udviklet FodboldtrøjeFredag til fordel for og sammen med Børnecancerfonden. Når du trækker i trøjen på FodboldtrøjeFredag, er du med til at sætte fokus på og støtte kræftramte børn og deres familier gennem den måske sværeste tid i deres liv.
Fodboldtrøjefredag løber af stablen fredag 1. marts, og du kan støtte Brøndby IF's indsamling ved at donere et valgfrit beløb på MobilePay: 58 61 60.
Se ærmetrykket nedenfor.