Brøndby IF og Albertslund IF forlænger samarbejdet

13.02.2024 12:00

Albertslund IF har været en del af Brøndby Masterclass Samarbejdet i flere år og er en af de helt lokale klubber i Brøndby Masterclass Samarbejdet. I dag kan vi stolt offentliggøre, at det samarbejde er blevet forlænget.

Christian Sørensen, som er sportsligansvarlig for samarbejdsklubberne fortæller om forlængelsen.

- I Brøndby Masterclass Samarbejdet ser vi meget frem til at fortsætte vores gode samarbejde med Albertslund IF. Vi er glade for, at Albertslund IF har tillid til at forsætte samarbejdet og være sammen om at styrke børnefodboldmiljøet endnu mere i klubben, fortæller Christian Sørensen.

I Albertslund er man også begejstret for kunne forlænge samarbejdet. Formand Sandra Busk ser tilbage på et samarbejde som har været givende for begge parter igennem de sidste mange år:

- Brøndby Masterclass Samarbejdet har gennem årene givet os en god sparring og en masse udviklingsstrategier, som vi samlet set er meget tilfredse med. Vi føler, at vi står et godt sted i samarbejdet, og vi tror på, at vi med den nye aftale kan rykke os endnu hurtigere, både når det kommer til vores trænere, vores spillere og til vores klub som helhed, fortæller Sandra Busk, og sportschef i Albertslund IF, Lasse Wilson Crüger, supplerer.

- Vi ser fortsat samarbejdet som værende givende for begge parter og vi føler at vi har nogle rigtig kompetente sparringspartnere i Christian og hans kollegaer. Der fremsættes gode og relevante udviklingsstrategier for vores klub, som vi tror på kan være med til at udvikle os i en positiv retning, fortæller Wilson Crüger.

Slutteligt tilføjer Christian Sørensen.

- I Brøndby Masterclass Samarbejdet arbejder vi ud fra vores vision 'Fælles om bedre børnefodbold', og det gør mig rigtig glad at vi stadig har Albertslund IF med på denne rejse. Vi har sat turbo på vores setup og ønsker fortsat at bidrage til udviklingen af klubben, trænere og spillere i Albertslund IF. Vi kommer med alt den viden og sparring som klubben ønsker, og jeg ser frem til den næste periode med arbejdet med Albertslund IF i Brøndby Masterclass Samarbejdet.