Se ekstramateriale fra filmen 'KLUBBEN' i anledning af 60-års jubilæum

03.12.2024 10:19

I dag markerer vi en historisk milepæl, når Brøndby IF fylder 60 år. 

I anledning af vores 60-års fødselsdag kan du i dag helt gratis streame filmen om Brøndby IF, KLUBBEN, inde på Brøndby TV.

Som en del af jubilæumsfejringen udgiver vi også en række interviews fra filmen, som ikke er med i filmen KLUBBEN.

Det er ekstramateriale, der byder på ærlige og personlige fortællinger fra blandt andre Thomas Kahlenberg og Daniel Agger, til Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Morten Frendrup.

Se det inde på Brøndby TV.

Om filmen
I september sidste år havde filmen premiere med to unikke forestillinger under åben himmel på Brøndby Stadion.

KLUBBEN er skabt i samarbejde med Sweet & Savory Film Company og tager jer med på en uforglemmelig rejse gennem årtierne, hvor I vil få mulighed for at genopleve nogle af de mest ikoniske øjeblikke i Brøndby IF's historie, fortalt af nøglepersoner, legender, spillere og ikke mindst fans.

Men KLUBBEN er ikke bare endnu en fodboldfilm. Det er en ærlig og dybt rørende fortælling om mennesker, lidenskab, sejre og nederlag.

Filmen dykker ned i de følelsesmæssige bånd, der binder os fans sammen og udforsker, hvordan Brøndby IF har formet sig til mere end blot en klub - det er blevet en del af vores identitet og fællesskab.