Programmet for fanområderne inden Randers FC

22.08.2024 13:06

Søndag går det atter løs på Brøndby Stadion, når vi møder Randers FC til kampstart kl. 18:00 på Brøndby Stadion.

Der er mulighed for at tilbringe en rigtig hyggelig dag omkring stadion, da kvindeholdet allerede spiller kl. 14:30 mod rivalerne fra HB Køge, så der er derfor god grund til at komme ekstra tidligt.

Der er gratis adgang for sæsonkortholdere, medlemmer af Brøndby Junior og billetabonnenter til kvindekampen, og du kan købe billet til opgøret her.

I mellemtiden kan du tilbringe timerne op til kampstart på Brøndby Stadion i vores fanområder. Læs mere om programmet herunder.

Som optakt til kvindekampen på Bane 2 åbnes Ebbe Skovdahl allerede kl. 14.00, hvor live musikken leveres af ”Mig & min fætter”, som vil sørge for at tænde godt op under fodboldfesten.

Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe masser af kolde drikkevare fra Carlsberg og skulle du være frokostsulten, kan du besøge foodtrucken ”La Trincria” som serverer deres legendariske panini.

Alle øvrige fanzoneområder åbner som vanligt 3 timer før kickoff (kl. 15.00) i Superliga-kampen, og i Fanzonen inviterer Danske Spil for sidste gang i denne sæson til optakt med ægte beach party stemning på Oddset Terrassen.

Her kan du og dine medfans nyde hinandens selskab med sand under fødderne i palmernes skygge, til tonerne af en DJ, som spiller sommervarmen frem.

Indsamling til Red Barnets landsindsamling
Søndag 1. september starter Landsindsamlingen, og i den forbindelse får vi på scenen besøg af bestyrelsesmedlem i Fanafdelingen, Michael Haddar, til en samtale omkring Fanafdelingen rolle i den store indsamling. Med på scenen kommer også Red Barnet.

Efterfølgende er vi selvfølgelig klar med Kahoot-quizzen ca. 1 time før kampstart, hvor der er mulighed for at vinde lækre præmier fra Brøndby Shoppen.

Programmet ser ud som følger:

Kl. 14.00 – Kl. 17.30 – Ebbe Skovdahl Fan Lounge - Live musik med ”Mig & min fætter”

Kl. 14.30 – Bane 2 – Kampstart: Brøndby IF Women – HB Køge

Kl. 15:00 – Alle øvrige fanområder, Fanzonen og Familie Lounge, åbner
DJ og sommerstemning på Oddset terrassen
Rabat til Sæsonkortholdere på drikkevarer (frem til kl. 16.00): 

Kl. 16.45 – Samtale på scenen med Michael Haddar (Fanafdelingen) og Red Barnet 

Kl. 17.00 – Fanzonen - Kahoot quiz på skærmene
Test din viden og få chancen for at vinde fede præmier fra Brøndby Shoppen

Kl. 18:00 
Kampstart: Brøndby IF – Randers FC

Kl. 18:45 
Pause i kampen: Fanzonen er åben. 

Kl. 19:50 ca. 
Slutfløjt: Fanzonen er åben frem til 21.00. 

Kl. 21.00 
Fanzonen lukker. 

For at sikre, at I får den bedste oplevelse, har vi sørget for et væld af lækre madmuligheder rundt omkring på stadion i samarbejde med Street Food Guru.

I Fanzonen kan du finde:

  • Chica La Mala med empanadas
  • The Truck med pulled pork
  • Kebab på farten
  • Grisen med flæskestegssandwich
  • Kaffevognen stiller op med dejlig filterkaffe, og spørger du pænt kan du også få cappuccino, latte eller espresso!
  • Aloha Bowls: Nyt i fanzonen! Prøv deres lækre fusion af asiatisk og hawaiisk køkken

Ved Ebbe Skovdahl Fan Lounge

  • La Trincria serverer deres legendariske panini

Ved Familie Loungen:

  • Lune Spanskrør med churros
  • Kebab på farten

Street Bites er tilbage ved Familie Loungen med flæsktestegssandwich

Stavnskær Tribunen:

  • Julius’ Bod byder på blå/gul slush ice.
  • Street Foodie serverer lækker flæskestegsandwich

Læs mere på Street Food Gurus hjemmeside:

Familie Fanzonen
Vi slår dørene op kl. 15:00, og her åbner Turning Tables endnu engang op for kunst og kreativitet, når de til efterårets kampe står bag familieportrætter og DJ-pulten.

Udenfor vil der være et stort set up af forskellige aktiviteter, placeret inde på goal station og hen til indgang F.

Kl. 16:30 kommer Mikael Strangesen forbi fanzonen og afholder jubelscenekonkurrence på vores oppustelige fodboldbane, kom og lav den vildeste jubelscene efter at have scoret et flot mål!

Udendørs aktiviteter står klar fra kl. 14:00 og der vil være mulighed for at øve dine fodboldskills på pannabanen, bruge hoppepuden, se hvor mange jongleringer du kan lave, spille cornhole, fodbolddart eller blot spille en fodboldkamp med dine venner på den oppustelige bane.

Du kan også dreje på lykkehjulet og se, om du er den heldige vinder af en mindre præmie. På Goal station vil være opsat disc-golf, stigegolf, cornholes og hyggelige kreative aktiviteter. Så skal du se Brøndby IF Women, kom endelig forbi Familie Fanzonen!

Der vil være parkeret foodtrucks og mulighed for at spise ved de opsatte borde og bænke. Der er også sat en fast containerbar, som tilbyder vand, sodavand, øl, popcorn og slik. 

Vi slår dørene op til Familie Loungen kl. 15:00 og du kan prøve kræfter med EA FC24 eller spille en omgang bordtennis, bordfodbold, Sub Soccer, købe snacks i baren eller quizze med i Kahoot omkring kl. 17:00.

Derudover har du også mulighed for at vinde en signeret fodbold fra Arbejdernes Landsbank, hvis du kan gætte pause-resultatet af dagens kamp eller blot nyde drikke eller snacks fra loungens MiniBar.