Optakt: Info og stats om Brøndby IF - Randers FC
22.08.2024 09:27
Brøndby IF - Randers FC
Brøndby Stadion
6. runde af 3F Superligaen
Dommer: Lasse Graagaard
Kickoff: 18:00
TV: TV3+ og Viaplay
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
22.10.2023 Randers FC 2-2 Brøndby IF
03.09.2023 Brøndby IF 3-1 Randers FC
07.05.2023 Randers FC 1-3 Brøndby IF
23.04.2023 Brøndby IF 0-4 Randers FC
09.10.2022 Randers FC 2-3 Brøndby IF
Karantæne & karantænefare
Ingen af klubberne har spillere i karantæne eller i karantænefare.
Superligaform
Brøndby IF: V-T-V-V-U (10 ud af 15 mulige point) = en aktuelt 5. plads.
Randers FC: T-T-U-V-V (7 ud af 15 mulige point) = en aktuelt 7. plads.
Vinkler om kampen
De seneste seks Superligakampe har budt på minimum fire scoringer i hver kamp.
Den seneste målløse Superligakamp mellem Brøndby IF og Randers FC blev spillet den 4. marts 2021, og det var i sandhed en 0-0-kamp, for udover de manglende mål blev kampen også set af NUL tilskuere på grund af Covid-19.
Brøndby IF har spillet 52 Superligakampe mod Randers FC. De er endt med 27 sejre til Brøndby IF, 14 uafgjorte og 11 nederlag. Målscoren er 87-58 set med Brøndby IF’s øjne.
26 af de 52 Superligakampe mod Randers FC har været på hjemmebane. Her lyder statistikken på 14 sejre, syv uafgjorte og fem nederlag. På hjemmebane er målscoren 40-26 i de blågules favør.
Brøndby IF og Randers FC er tørnet sammen seks gange i Superligaen i august måned – og hele fire af kampene er endt uden en vinder. De resterende to kampe er endt med en sejr til hvert mandskab.
Der er scoret 145 mål i Superligakampene mellem Brøndby IF og Randers FC, 86 af målene – eller 59,3% - er scoret efter pausen.
Med 4-0-sejren over AaB i sidste weekend fik Brøndby IF sæsonens andet clean sheet. Fem andre klubber er også noteret for fem clean sheets (AGF, FCK, FCM, FCN og Silkeborg IF). De øvrige seks klubber – altså også Randers FC – har stadig sæsonens første clean sheet til gode.
Med scoringen i søndagens kom Kvistgården op på 23 mål i Superligaen for Brøndby IF. Det placerer ham på en delt 22. plads på Brøndbys all-time topscorerliste i Superligaen sammen med tre andre spillere:
23 Superligamål - Ohi Omoijuanfo (180,83 minutter pr. mål)
23 Superligamål - Mathias Kvistgaarden (180,04)
23 Superligamål - Simon Hedlund (418,78)
23 Superligamål - Per Nielsen (1.485,57)
Ud af de 52 tidligere Superligakampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 33 tilfælde, hvilket har resulteret i 26 sejre, fire uafgjorte og tre nederlag.
Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 16 tilfælde, hvilket er endt med en sejr til Brøndby IF samt syv uafgjorte og otte nederlag.
Ohi Omoijuanfo scorede det hurtigste mål i en Superligakamp mellem Brøndby IF og Randers FC, da han i september 2022 scorede efter blot 54 sekunder. Randers fik udlignet, Vallys fik Brøndby på 2-1, men i det 90. minut udlignede Björn Kopplin til 2-2, kampens slutresultat.
Den ældste målscorer i en Superligakamp mellem Brøndby IF og Randers FC er Ruben Bagger. Han var 35 år og 82 dage gammel, da han i april 2007 scorede det sidste mål i en 3-0-sejr til Brøndby IF. De to første mål blev scoret af Chris Katongo og Martin Ericsson.
Brøndby IF har en gang før mødt Randers FC i 6. spillerunde, det var i 2013/14-sæsonen og pudsigt nok også på datoen 25. august. Kampen endte uden scoringer, hvilket var første gang, at en Superligakamp mellem de yo klubber endte uden scoringer.
Brøndby IF er noteret for to sejre, en uafgjort og et nederlag i Superligaen på datoen 25. august:
1991: Vejle BK 1-3 Brøndby IF
1996: Brøndby IF 2-0 AaB
2013: Brøndby IF 0-0 Randers FC
2019: Brøndby IF 0-3 AGF
Selvmål, røde kort og straffespark:
Selvmål: 7 (BIF 1, RFC 6)
Udvisninger: 10 (BIF 5, RFC 5)
Straffespark: 14 (BIF 10 (8 mål), RFC 4 (4 mål))
Dommerne
Søndagens dommer er Lasse Læbel Graagaard
Kampen på søndag er Lasse Læbel Graagaards Superligakamp nummer 20. De foregående 19 kampe er endt med fem hjemmesejre, seks uafgjorte og otte sejre til udeholdene. Han har uddelt 38 gule kort, et enkelt rødt kort og dømt tre straffespark.
Lasse Læbel Graagaard har dømt Brøndby en gang før i Superligaen, det var 3-3-kampen mod Viborg FF i 1. spillerunde i denne sæson.
Liniedommere: Jesper Dahl og Jan Johansen
4. dommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR: Jørgen Daugbjerg Burchardt
AVAR: Heine Bonne Sørensen