Optakt: Info og stats om AaB - Brøndby IF
16.08.2024 05:41
AaB - Brøndby IF
Aalborg Portland Park
5. runde af 3F Superligaen
Dommer:
Kickoff: 18:00
TV: TV3+ og Viaplay
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.10.2022 Brøndby IF 3-2 AaB
21.08.2022 AaB 2-1 Brøndby IF
15.05.2022 AaB 1-3 Brøndby IF
14.04.2022 Brøndby IF 0-1 AaB
20.03.2022 AaB 3-0 Brøndby IF
Karantæne & karantænefare
Brøndby IF har fået to gule kort i denne sæson, de er tildelt Rasmus Lauritsen og Oscar Schwartau, og begge har til en værdi af 4 strafpoint.
Da et gult kort kan give 3, 4 eller 6 strafpoint, er der dermed et godt stykke og en del gule kort til en potentiel karantæne, da første karantænedag falder når man når eller passerer 19 strafpoint. Medmindre man udvises naturligvis…
Vinkler om kampen
Brøndby IF har mødt AaB 101 gange i Superligaen og 39 af kampene er vundet af Brøndby IF. De resterende 62 kampe er fordelt på 29 uafgjorte og 33 sejre til AaB. Målscoren lyder 145-139 i Brøndbys favør.
52 af Brøndby IF’s 101 Superligakampe mod AaB har været på udebane, her er 16 kampe endt med en Brøndby-sejr, 12 er endt uafgjort og AaB har vundet 24 gange. På udebane er Brøndbys målscore 64-87 med Brøndby nævnt først.
Brøndby IF har scoret i deres seneste 10 udekampe i Superligaen.
Brøndby IF mod AaB i august måned er ikke den bedste kombination, for 11 Superligaopgør mellem de klubber afviklet i august måned er endt med blot tre Brøndby-sejre. To kampene er endt uden en vinder, mens de resterende seks kampe er vundet af AaB.
Brøndby IF har spillet seks Superligakampe på datoen 18. august, og har vundet tre af dem, spillet en uafgjort og tabt to gange.
De seks Superligakampe på datoen 18. august:
1991: Brøndby IF 2-2 B 1903
1995: Ikast FS 1-2 Brøndby IF
2002: Brøndby IF 4-0 Viborg FF
2007: Brøndby IF 0-1 AGF
2012: FC København 1-1 Brøndby IF
2019: Brøndby IF 2-1 AaB
Som det kan ses, var en af kampene på datoen 18. august mod AaB. Det var i 2019, og her bragte Dominik Kaiser og Kamil Wilczek de blågule foran 2-0, inden Patrick Olsen reducerede til kampens slutresultat, en 2-1-sejr til Brøndby IF.
Brøndby IF har syv point efter fire Superligakampe, hvilket er et point mere end søndagens modstandere fra Aalborg. AaB’s seks point er kommet i land efter sejre over Silkeborg IF (2-1) Viborg FF (3-2). De to øvrige kampe er endt med nederlag til henholdsvis FC Nordsjælland (0-3) og FC Midtjylland (0-2).
Der er blot to Brøndby-spillere tilbage med fuld spilletid i denne Superligasæson, Patrick Pentz og Jacob Rasmussen. Tættest på de to spillere og deres 360 minutter er Yuito Suzuki (352) og Noah Nartey (346).
I mange sæsoner var Brøndby IF og AaB de to klubber med flest Superligakampe, men Brøndby trak lidt fra AaB i forbindelse med lidt strukturændringer – og så betød AaB’s nedrykning efter 2022(23-sæsonen naturligvis, at Brøndby IF (1.115) nu er langt foran AaB (1.079) i antallet af Superligakampe. AaB er dog fortsat nummer to på listen, men har nu blot spillet 14 Superligakampe mere end FC København.
Brøndby IF har scoret det første mål i 53 af de 101 tidligere Superligakampe mod AaB. Det har resulteret i 35 sejre, 14 uafgjorte og fire nederlag som resultat.
AaB har scoret først i 43 af de 101 Superligakampe, fire af dem blev vendt til Brøndby-sejr – mens de resterende 39 kampe er fordelt på 10 uafgjorte og 29 nederlag.
Brøndby IF er noteret for en enkelt clean sheet i denne Superligasæson, mens AaB stadig har til gode at holde nullet i denne Superligasæson.
0-1-nederlaget til AGF i søndags betød, at Brøndbys streaks med scoring i de seneste 20 kampe i Superligaen samt i de seneste 19 hjemmekampe i Superligaen endte – og at der nu må påbegyndes nye streaks.
Der er lavet seks selvmål i Superligakampene mellem Brøndby IF og AaB. Fire af dem er lavet af Brøndby-spillere, dog er der ikke lavet selv mål i disse kampe siden Christian Nørgaard lavede et i maj 2015.