Information til medierne om BIF - LEG på MD-1

06.08.2024 05:35

Som altid til kampe i de europæiske turneringer er der på MD-1 den officielle træning fra begge hold på det stadion, hvor kampen spilles.

I morgen kommer dagen på Brøndby Stadion til at forløbe som følger:

Mixed zone i foyeren med Jesper Sørensen og to spillere kl. 11:30 til kl. 11:45.

Kl. 12:00 starter træningen for Brøndby-truppen, og det er tilladt for medier at overvære de første 15 minutter af træningen.

Legia Warszawa afholder pressemøde i receptionen på Brøndby Stadion kl. 17:00, og kl. 18:00 starter deres træning. Adgang for presse fra kl. 16:30. Det er tilladt for medier at overvære de første 15 minutter af træningen.

For adgang til mixed zone inden træning skal journalister gå ind ad hovedindgangen på Brøndby Stadion og præsentere pressekort.

Er der spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte kommunikationschef Christian Schultz på [email protected].